Vintagesmykker, guldsmed og urmager - lige midt i Faaborg
made with Firefly AI
Perler dannes af muslinger og østers, der har perlemor på indersiden af skallen. Og ja - blåmuslinger laver også perler.
De er ikke ret store eller særligt blanke - men de er der.
Vi har alle fået at vide, at perler bliver dannet, når der kommer et sandkorn ind i
en østers eller musling. Men nylige studier har vist, at imens nogle perler indeholder
rester af parasitter, har andre ingen rester og formodes dannet på grund af en fejl i
cellernes funktion. Ægte perler er naturperler og dannes i en musling eller en østers
uden indblanding fra menneskehånd. Vi har mange kunder, der kommer med arvede
perlekæder og spørger om det er ægte perler. Det er yderst sjældent naturperler!
De fleste er ferskvandskulturperler, enkelte er saltvandskulturperler
- men en del er imiterede perler
En dyrket musling eller østers er faktisk "surrogat-mor" for selve perlen, da det ikke er den selv, der har dannet perlen.
Alle kulturperler dannes ved hjælp af væv fra en doner.
Ferskvandskulturperler dannes ved, at der bliver indsat væv fra en donormusling. Vævet bliver foldet og indsat ved muslingens kappe. Fordi det er i kappen, så kan der indsætte mange stykker foldet væv - og dermed kommer der mange perler. Men oftest indsætter man kun ca. 5 stykker væv, for at få kvalitetsperler.
Det foldede væv fra donoren laver en perlesæk, hvori selve perlen dannes. Det er dermed donorens perle - og det er derfor donorens perlemor, der bestemmer farven.
Saltvandskulturperler bliver alle lavet med væv og en kerne, hvorimod kun ca. 1-5% af ferskvandskulturperlerne bliver dannet med væv og kerne.
Ferskvandskulturperler er derfor oftest kerneløse perler. Det vil sige, at perlen er lavet af ren perlemor.
Dette er ikke tilfældet med saltvandskulturperler.
Saltvandskulturperler dannes ved, at der bliver lagt et stykke væv fra en donorøsters og en kugle (lavet af skallen fra en amerikansk flodmusling) ind i Pinctadas gonade, hvorfor der kun kan laves 1, måske 2, perler ad gangen. Igen er det donorens perlemorsfarve, der bestemmer farven på perlen.
I daglige tale siger man ofte bare ferskvandsperler, men der er altid tale om dyrkede - det vil sige kultur - perler.
Mindst 95% af ferskvandskulturperler kommer fra perlefarme i det sydøstlige Kina.
FAKTA
Det var i Japan, at eventyret om perler som allemandseje begyndte - helt præcist i Biwa søen i 1935.
Interessen voksede støt og fra 1970 til 1980 eksporteredes der 7 tons ferskvandskulturperler om året fra Biwa søen. Men i 1980’erne var søen så forurenet, at produktionen døde. På det tidspunkt havde Kina overtaget produktionen.
Perlefarmene laves i store søer - og forurening er ikke et problem længere. I dag har man fokus på økosystemer, for muslingerne dør, hvis de ikke har de rigtige forhold.
Ferskvandsperlemuslingen lever af bestemte alger. For at disse alger er til stede, så kræver det, at der lever fisk i søen, og at vadefugle også holder til der.
Når perlerne er høstet, så sælges noget af kødet, som er en delikatesse, og noget af kødet bliver brugt til dyrefoder. Det indvendige af skallen - perlemoren - bruges til mange ting. Tænk blot på, hvor mange steder man ser perlemor: urskiver, smykker og små dekorative stykker, der kan limes på æsker. Yderskallen bliver knust og bland andet brugt i vejbelægning. Så er man vild med genbrug og bæredygtighed, så er ferskvandsperler slet ikke så tosset.
Ferskvandskulturperle laves ved at indsætte små stykker væv fra en anden musling. Vævet er foldet sammen, når det bliver indsat, da det dermed laver en perlesæk, hvori perlen bliver dannet. Det betyder, at det er Denne metode bruges ikke til saltvandskulturperler.
Vidste du
at ferskvandskulturperler kan indfarves i alle regnbuens farver.
Mange kender de smukke, mørke perler kaldet Tahitikulturperler. De er kendt for deres særprægede farvespil, der går fra grå, til blålig, grønlig, lilla, til næsten helt sort. Men der er flere forskellige saltvandskulturperler på markedet. De tre mest kendte er: South Sea, Akoya og Tahiti. Det er tre vidt forskellige kulturperler - både i farve og i størrelse - men de er alle fra samme art af perleøsters: Pinctada.
Pinctada laver tyndere lag perlemor end ferskvandsmuslingen, og derfor skal saltvandskulturperler være mindst 2 år førend de bliver høstet. Men de mange lag perlemor giver saltvandskulturperlerne en dybde, en je ne sais quoi, som har gjort saltvandskulturperlerne eftertragtet. Og når man husker på, hvor lang tid det tager Pinctada at lave bare én perle, så forstår man godt, at saltvandskulturperler er i en helt anden prisklasse end ferskvandskulturperlerne.
foto fra andreali.com
FAKTA
De tre mest kendte perleøsters
Pinctada Maxima: South Sea perler
Pinctada Margaritifera: Tahiti perler
Pinctada Fucata: Akoya perler
Fælles for dem er, at de kun laver én, max 2, perler ad gangen.
FAKTA
Keshi er en perle uden kerne.
Det vil sige en perle af helt rent perlemor, og således det tætteste man kommer en naturperle.
En Keshi perle opstår tilfældigt - en slags biprodukt til selve dannelsen af perlen. Keshibetegnelsen benyttes udelukkende om perler fra saltvandsperlemuslinger.
Akoya perler dyrkes primært i Japan, Kina og Vietnam. En relativ lille østers, så perlens størrelse er sjældent over 9 mm og normen er 4-6 mm. Farven er oftest hvid /creme hvid. Mange farme laver dem med bæredygtigheds-certifikat. Det er den billigste af de tre saltvandskulturperler.
Tahiti perler dyrkes ved de Fransk Polynesiske atoller. Det er en stor østers kaldet "den sortlæbede", som kan lave perler på helt op til 20 mm, men normalen er 8-16 mm. Tahiti perlen er nok den mest kendte saltvandskulturperle på grund af deres særlige farve, som gør, at også mænd ønsker at gå med en enkelt perle i en en lædersnor om enten hals eller hånd.
South Sea perler laves i Australien, Fillippinerne, Indonesien og Burma. Der findes to typer af South Sea perleøsters: den sølvlæbede og den guldlæbede. Den sølvlæbede skaber perler i hvid, sølvhvid og rosahvid, hvor perlerne fra den guldlæbede laver perler i creme, gul og guld. Det er også en stor musling, som laver perler på 9-18 mm med enkelte perler over 20 mm.
South Sea perlerne er det ypperste blandt saltvandsperler - og mange farme laver dem med bæredygtigheds-certifikat.
Perler er, uanset om det er saltvandskulturperler eller ferskvandskulturperler, skønne og klædelige og kan peppe et hvert sæt tøj op. Men grundet prisen fandt imiterede perler vej på markedet. Allerede i 1890 blev firmaet Majorica, som laver imiterede perler, grundlagt. Deres imiterede perler, der også kaldes Mallorca perler, er glaskugler, der er belagt med en form for maling lavet af blandt andet fiskeskæl og harpiks, som herefter bliver opvarmet og lakeret. Når man taler om imiterede perler, så er dette den bedste kvalitet, og en del af de arvede perlekæder, som vi vurderer, er netop Majorica perler, og de har ofte holdt sig flot i helt op til 75 år.
Det er ganske let at identificere Majorica perlerne. Hvis man forsigtigt kører perlen på kanten af tænderne, så kan man høre/mærke friktion eller ej. Ingen friktion er lig med Majorica.
En anden slags imiteret perle hedder shell perle. Det er en kugle, der er lavet af skallen af en østers, som bliver indfarvet til den ønskelige farve (oftest hvid), og overfladebehandlet så den ligner en rigtig perle. Men selvom den er lavet af østersskaller og dermed perlemor, så har det intet at gøre med en perle. Her mangler det danske sprog et ord.
På engelsk siger man "pearls" om perler fra muslinger og østers, og "beads" om små runde kugler, der kan trækkes på snor. Så både Majorica og Shell burde hedde "beads" og ikke perler.
Det er ikke altid helt så let at identificere shell perlerne, for de kan føles som ferskvandskulturperler, fordi de er lavet af skallen af en østers. Men hvis du overvejer at købe en perlekæde med helt runde, hvide, ensartede perler, som koster under 1000 kr. så er det nok enten shell "perler" eller Majorica "perler".
Regel nr 1: tag dem på som det sidste inden du går ud af døren. Perler bryder
sig ikke om cremer og parfume. Det er naturmateriale.
Regel nr 2: perler vil bruges. De bliver triste og kedelige at se på, hvis de bare
ligger i en skuffe. Fugt og olie fra huden kan de godt li'.
Regel nr 3: er dine perler snavsede, så kan de tørres af med en blød klud hårdt
opvredet i håndvarmt vand. Men snoren har ikke så godt af vand. Så hvis du vil
passe godt på dine perler, så kom ind til os med dem. Vi renser nænsomt dine
perler og trækker dem på en ny snor.
Regel nr 4: opbevar dine perler i en æske for sig - eller en lille pose (ikke plast) -
så de ikke bliver ridset af andre smykker.
made with Firefly AI
FAKTA
Vær opmærksom på, at nogle typer medicin også kan gøre perlerne glansløse.
