Vintagesmykker, guldsmed og urmager - lige midt i Faaborg
made with Firefly AI
Karat er en måleenhed, man brugte i middelalderen til at veje og kvalitetsbestemme guld. I dag taler vi stadig om karat - blot omregnet til promiller i stedet.
Det tal man ser stemplet i smykker, er lødighedstallet i promiller.
8 karat er 8/24 x 1000 = 333‰ = stemplet 333
18 karat er 18/24 x 1000 = 750‰ = stemplet 750
14 karat er 14/24 x 1000 = 583‰ men man stempler dog 585, og det er en længere historie om danske og tyske pund før det metriske system blev til lov i 1907.
På verdensplan er de mest anvendte karater til smykker 8 karat, 14 karat, 18 karat og 21 eller 22 karat. I Danmark bruger vi mest 8 og 14 karat.
Kølnerpundsystemet brugte man fra 1500-tallet og frem til slutningen af 1800-tallet. Et halvt kølnerpund svarer til 1 kølnermark, som svarer til 24 karat. Man brugte også karat som kvalitetsenhed, hvor 1 løddemark guld svarede til 24 karat = rent guld.
Når man taler om karat, så taler man om lødigheden - altså hvor meget guld der er i guldet. I 18 karat guld er 75% guld (750‰) og 25% legeringsmetaller.
I 8 karat er 33,3% guld (333‰) og 66,7% legeringsmetaller.
En guldbarre er finguld, 24 karat 99,9% guld
Disse legeringmetaller varierer efter både mode og land, for legeringsmetallerne har indflydelse på guldets farve. I Danmark legerer man med sølv og kobber. Men i nogle lande bruger man også både zink og nikkel. Dette er vigtig viden, for selv om der er importregler, som kræver at nikkelindholdet ikke overstiger 0,05%, så smutter der alligevel ikkeregulerede varer igennem. Det er derfor vigtigt, at du køber dine smykker i guldsmedebutikker, da guldsmedene i Danmark handler med anerkendte leverandører af smykker, der lever op til de skrappe EU regler om nikkel i metal.
Ædelmetaller
Guld
Sølv
Platin
Palladium
Rhodium
Ædle metallegeringer
Guld, mindst 333‰
Sølv, mindst 800‰
Platin, mindst 850‰
Palladium, mindst 500‰
Nikkel
I EU er grænseværdien for nikkel i metal på 0,05%
I Kina er der anbefalede grænseværdier, men der er ingen specifik lovgivning.
I EU skal smykker stemples både med lødighed, eksempelvis 585, og med mesterstempel. I Danmark har alle guldsmede, der producerer smykker, et mesterstempel. Vores er DUUS. Men man kan ikke se, om det er Christian, Axel eller Mikael Duus, der bærer ansvaret for smykket.
I eksempelvis England og Sverige har man en anden form for stempling, som gør
det let at finde det præcise produktionsår - og sted!
Små ikoner, tal og bogstaver er stemplet i smykket, og slår man dem op, så kan man se, hvem der har lavet smykket, hvornår de lavede det og i hvilken by.
Det er meget lettere at identificere vintagesmykker med den slags stempler.
I nogle smykker er der ikke noget lødighedsstempel, men der er dobbelt mesterstempel.
Det betyder blot, at der gives garanti for, at lødigheden er mindst 333‰
