Ja til hinanden. Ja til dansk producerede kvalitetsringe.

Vielsesringe

Vielsesring hvidguld

En vielsesring skal sidde godt på fingeren i mange år, så valget af type af ring og materiale er vigtig. 
Vielsesringe i guld, måske sølv eller hvidguld? Glat eller rustik overflade?
Og hvilken finger skal ringen sidde på? Læs mere om det længere nede.

Vielsesringe i guld

Når I kommer ind til Guldsmed Duus med vielsesringe i tankerne, så vil I blive vist et display 
med forskellige typer af ringe - og I vil få en grundig gennemgang af de forskellige typers karakteristika.
Fælles for disse ringe er, at de er lavet af Henrik Solskov.
Solskovs vielsesringe er ganske specielle. Hver eneste ring er et stykke håndlavet unika.
De er ikke støbt - de er nærmere smedet. Det gør dem helt utroligt holdbare.
Solskovs ringe er lavet til at holde hele livet.

"Ingen kan være i tvivl om hvad ringene skal symbolisere.
De er med deres endeløse form symbolet på evigheden
og dermed også troskab mod et andet menneske."
Henrik Solskov

Vi kan naturligvis bestille ringe hjem fra andre leverandører, hvis I ønsker det.
Som eksempel kan vi nævne Scrouples, der har forlovelses- og vielsesringe,
som ogaå er designet og produceret i Danmark.

Morgengaven

Første spørgsmål er altid:
Hvornår skal morgengaven gives?
Og så må vi lige kigge på de historiske fakta.
Morgengaven var egentlig en slags "fremtids-forsikring" for kvinden. Hvis hun forblev barnløs, så kunne hun ikke arve sin mand - og uden penge havde hun ingen fremtid. Derfor fik hun en sum penge, som forblev hendes særeje, hvis der ikke kom børn til verden. Først i 1845 fik kvinden ret til denne sum penge efter mandens død, selvom der var kommet arvinger til verden.

Scrouples Kleopatra. 14 kt. guld. 0,35 ct diamant
Den moderne morgengave har ingen regler. Den gives både til hende og til ham.
Mange vælger stadig at give gaven morgenen efter brylluppet.
Men der er også mange, som finder netop den ting, som bruden eller gommen mangler
for at gøre den store dag helt perfekt. Et ur han har ønsket sig.
Halssmykket, der symboliserer deres kærlighed, fuldender hendes stil.
Morgengaven er symbolsk, ganske som vielsesringene.
For mange bliver morgengaven et ganske særligt og højt skattet smykke - og minde.
Derfor er det vigtigt, at kvaliteten er i top.
Og derfor er det vigtigt, at du handler hos guldsmeden,
som har en stor og grundig viden om ædelmetaller og ædelstene.
Kom ind til Guldsmed Duus i Faaborg og få kyndig, dygtig og venlig vejledning,
så jeres dag bliver helt perfekt.
Scrouples Kleopatra. 14 kt. guld. Ørebøjle. 2 x 0,20 ct. diamant
Scrouples Kleopatra. 14 kt. guld. Vedhæng med 0,30 ct. diamant
Scrouples Kleopatra. 14 kt. guld. Creoler med 6 x 0,07 ct. diamant

Vielsesringens historie

Hvor gammel er traditionen med vielsesringe, og hvilken finger skal ringen sidde på?
Ritualet med vielsesringe kan spores tilbage til Egypten for 4800 år siden. 
Som tiden gik ændredes materialet fra papyrus og siv til læder, ben, metal og senere ædelmetal.
I oldtidens Rom blev vielsesringen sat på venstre hånds ringfinger. Romerne mente nemlig, at en helt særlig nerve eller blodåre kaldet vena amoris (kærlighedsåren) forbandt venstre hånds fjerde finger direkte med hjertet.
Ved at bære en ring på netop den finger bevi ste, at kærligheden var stor, ægte og kom fra hjertet.
Da kristendommen kom til Europa, blev traditionen en del af det katolske vielsesritual. Ringen skulle stadig sidde på venstre hånd, da den hånd var forbundet med hjertet og sjælen og højre med den fysiske verden.
Det var først i 1800-tallet at Norden tog vielsesringene til sig som symbol på kærlighed. 
Og ringene skulle nu sidde på højre hånd, for i Norden blev den venstre hånd anset som den "forkerte" og
højre som den "rigtige", da det var med højre man gav håndslag og afgav løfter.
I dag er det i det nordlige Europa kotume at sætte forlovelsesringen på venstre hånd og vielsesringen på højre. 
Men der er ingen regler - og mange vælger at sætte vielsesringen på venstre hånd.
I oldtiden var det kun kvinderne, der fik en ring - og den skik hold ved i mange år. 
Bonusinfo:  
Vi skal helt hen til 1900-tallet førend vielsesringe blev brugt af både mænd og kvinder.
Men enkelte kilder nævner dog, at der blev udvekslet bryllupsgaver i vikingetiden - og der er fundet armringe i både mænds og kvinders grave. 
En perfekt morgengave til ham og til hende:
En armring lavet af familiens gamle guld. 
Et unikt smykke - til en unik dag.

Armbånd til herre. Lavet af gammelt guld. Genbrug er guld
Massiv oval armring. Lavet af gammelt guld. Genbrug er guld