Om os i Guldsmed Duus

Mikael Duus Ejer af Guldsmed Duus

”Jeg overtog familiens guldsmed i 2008. Muligheden bød sig - og så synes jeg ædelmetaller og stene er utrolig spændende. Det er en ære at drive familiens forretning videre. Mine forfædres idé. Butikken fyldte 115 år her til april 2023. Og så vidt jeg ved, så er det Danmarks ældste guldsmed i de samme lokaler.

At være selvstændig og drive en virksomhed er konstante udfordringer og omstillinger. Det trives jeg rigtig godt med. Detail handler i dag mere om rådgivning og vejledning, end det handler om selve salget. At give kunderne det rigtige med hjem, at give kunderne noget, som de har stor glæde af - det er det, der driver mig. Og at vi har værkstederne, er nok den største gave. Vi kan give gamle ting nyt liv, vi kan lave et helt nyt smykke præcist efter kundens ønsker, og vi bevarer dermed det gamle håndværk. Det er fedt!”

Birthe, butikschef

"Jeg blev ansat 1. februar 2015. Jeg er tidligere sygehjælper men kom fra en butiksstilling, da jeg startede her hos Guldsmed Duus. Min uddannelse gør jeg på en måde stadig brug af - for at tale med alle kunder er en meget vigtig del af mit job.Det bedste ved jobbet er at få lov til at hjælpe kunder til at træffe det rigtige valg med det, de nu skal have. Det er en fornøjelse, når kunderne går glade ud af døren - og en lige så stor fornøjelse, når de kommer igen på grund af en god service.
Vi har en rigtig god arbejdsplads her. Vi er gode kolleger, der kan tale sammen om alting. Og så er der en stor frihed forbundet med jobbet. Frihed under ansvar. Det trives jeg rigtig godt i."

Sarah, guldsmed

" Jeg blev ansat i august 2020 og blev færdigudlært i januar 2020. Jeg blev uddannet guldsmed, fordi jeg godt kan li' at være kreativ og arbejde med mine hænder. Det fedeste ved at være guldsmed er at vække minder til live. Kunder der kommer med deres gamle smykker, som jeg så giver nyt liv. Det, at man kan bære minderne på sig.
Det er også rigtig sjovt at sidde og nørkle med de små detaljer, når jeg laver nye smykker. Og så er der fortælling bag smykket og gemmologien. Det er vildt fascinerende.
Jeg er glad for at være her, fordi Mikael ser potentialet i os, så vi kan udvikle os. Vi har frie tøjler og er selvstændige. Det betyder blandt andet, at vi er et super team, som forstår at tænke ud af boksen."

Maria, vintage, merchandice

"Jeg blev ansat i december 2020, og jeg har ansvaret for hjemmeside, visuel merchandising, kontorarbejde - foruden vintagesmykkerne "Det Gamle Guld".  Skal du have vurderet dine smykker - enten i salgsøjemed eller til forsikringen, så er et også mig, du skal snakke med. Jeg er hippie af sind og er vild med vores vintage. Det er så cool, at de gamle smykker kan få nyt liv, for de har alle en historie - og er vores fælles kulturhistorie. Og genbrugstanken har jeg også med, når jeg laver vinduesudstilling - og så gælder det om at være kreativ og nytænkende.Det er det bedste job - og bedste arbejdsplads - jeg nogen sinde har haft. Her er både sparring, grin og sammenhold."